Jeg er en pige på 22 år, og har altid været ekstremt skræmt af edderkopper. Når jeg har set en har jeg skreget og været helt panikslagen indtil jeg vidste den var død, ellers kunne jeg ikke gå ind i rummet igen. Undersøgte altid alting inden jeg f.eks skulle i seng for at sikre mig der ikke var nogle edderkopper.
En dag under et homeparty pøvede Ulla at høre mig om hvordan jeg havde det når jeg tænkte på edderkopper, og jeg blev helt hvid i hovedet, samlede benene op under mig og følte bare en kæmpe ballon i maven af mig og jeg skulle bare kaste op. Bagefter prøvede hun at banke mig forskellige steder på kroppen og jeg skulle tælle til fem og nynne 2 gange, mens hun bankede mig. Samtidig skulle jeg beskrive hvordan jeg havde det og langsomt kunne jeg mærke den der kæmpe ballon i maven blive mindre og mindre, smt mærke kvalmen forsvinde. Sådan blev vi ved indtil ballonen var helt væk og jeg kunne mærke den edderkop i mine tanker forsvinde og mærke farven i mit ansigt blive normal igen.
Bagefter fik jeg af vide at jeg skulle sætte mig lidt for mig selv og drikke noget vand.
Ca 2 uger efter så jeg så en edderkop for første gang og det rørte mig slet ikke. Jeg fjernede den ikke, men jeg kiggede bare på den og gik så i seng og sov. 1 uges tid efter den episode så jeg en ordentlig basse af en edderkop hjemme ved min mor. på bagsiden af et havebord. Jeg fjernede den med en lille blomst og trådte derefter på den, som om jeg aldrig havde været bange for dem. Det var først lidt tid efter det gik op for mig hvad jeg lige havde gjort, og jeg har aldrig været så stolt af mig selv, og heller ik har min mor, tror jeg.. hehe. Nu her et stykke tid efter har jeg stadig ingen frygt for de små kryb.

Hilsen Dorthe Rasmussen. Tlf. 51249195